Sidste kuld + meget andet
Over Regnbuen
Tristan
DKVCH KLVCH CIE NORDUCH DKCH SEU(u)CH NUCH DEVDHCH CZCH PLCH ATCH SE JV-12
Alpensieger16, Bundessieger15, Polsk Winner 17
Redborn First Edition
J TJB(DK) KTH-B
28. november 2011 – 04. juli 2024
Så blev det farvel til min skønne gamle dreng, der nåede en flot alder af 12 år 7 måneder og 6 dage.
Kroppen kunne ikke rigtigt mere og vi valgte at han skulle slippe livet med værdighed inden kroppen selv lukkede helt ned af sig selv..
Tristan var en drømmehund for mig.
Da Sessan skulle have sit første kuld, var der hele tiden meningen at hun skulle give mig en fantastisk søn og det gjorde hun til fulde. Tristan var hendes førstefødte og da jeg holdt ham i hænderne lige efter han var blevet født, vidste jeg at her var min Tristan.
Tristan var en Stærk, klog og meget instinktiv hund. Han har altid haft gode anlæg som brugshund og vildtet har han altid taget spontant. Det har han heldigvis givet godt videre til afkom.
Men mest af alt elskede han udstillinger. Han elskede at vise sig frem og Store ring med spotlight og klappene og hujende publikum, var det bedste der fandtes i hans verden.
Han var desuden i en årrække Juniorhandler hund, noget han elskede og mange i udstillings miljøet husker ham stadigt.
Tristan blev de senere år pensioneret fra Avl og Jagtprøver samt udstilling
Han så ikke så godt og for et par år siden, fik vi undersøgt hans øjne og det viste sig at han var nærsynet + 2½ på begge øjne.
Mange tårer blev grædt de sidste par dage og specielt den dag, da jeg sad med dig hos dyrlægen, var det svært at holde tilbage.
I de sidste uger af dit liv fik du lov til at vaske numser og kysse på hvalpene og det var en stor glæde for dig, når du bare fik dem i små doser (dvs. jeg holdt og du vaskede og nussede), for når de begyndte og løbe rundt var du så bange for at du kom til at træde på dem. I stedet for opholdt du dig meget på den anden side af hegnet, hvor du overvågede og passede på dem.
Tristan – Pivert – Trissermand – Donkey – Æsel – Muuh dyr – Gammelfar,
Tak for alle de år, vi fik sammen
Elsker dig.
Tollarspecialen 2024
Årets Tollarspecialen blev kun med få deltagere fra Redborn, da jeg af gode grunde ikke kunne deltage. Derfor var der bare 3 tilmeldte + Joppe, der i år bare var med hyggehund.
Malthe – Redborn Dynamite Vision deltog på Tolling Jagtprøve Åbenklasse, hvor de fik en NS (0 pr). Han blev dog dommerens valg på ruten den dag og fik en fin dummy med sig hjem.
Molly – Redborn Dynamic Raven deltog på Tolling Jagtprøve Elite, hvor de fik en NS (0 pr). Udfordringer med Gåsen på prøver, bliver ved med at spøge. 🙁
Jive – Redborn Dynamite Glorious Edition deltog på Tolling Jagtprøve Elite, hvor de fik et Very Good og hermed med i konkurrencen om at blive Tollarmester 24. Her blev han placeret som nr 5 😀
Jive Deltog også som den eneste på udstillingen søndag og blev placeret 3 bedste i jagtklassen ud af 19 deltagere med HP.
Næste år kommer vi stærkt tilbage igen. Da jeg gerne vil markere min afslutning som opdrætter, håber jeg så mange som muligt af mine hvalpe og hvalpekøbere vil tage turen til Tollarspecialen og deltage i de aktiviteter der kommer til at være, træne og masser af socialt hygge.
Mon ikke jeg kan finde på nogle ting vi kan lave sammen disse dage i 2025. så sæt kryds i kalenderen allerede nu for uge 31 !
Kuld 2024
Den 31. maj fødte Polaris 6 lækre hvalpe 3 af hvert køn. For mere info
Dette kulds tema blev : Celestial bodies and K-Drama.
Redborn My Love From The Star “Moon”
Redborn The Moon Embracing The Sun “Vinga”
Redborn Descendants Of The Sun “Aske”
Redborn Moon In The Day “Tindra”
Redborn Alchemy Of Souls Light and Shadow “Valo”
Redborn Where The Morning Star Rest “Hilma”
Da det er mit sidste kuld som opdrætter, havde jeg egentligt besluttet mig for at jeg ikke ville beholde nogen hvalp. Jeg var fast besluttet på at Polaris var min sidste Toller…
MEN så fødte hun en for mig, helt fantastisk hundemand og da hvalpene var 2 uger, besluttede mor og jeg os for, at beholde denne skønne hanhund på delt ejerskab.
Moon bliver primært min jagttræning og udstillingshund. Derudover hvis han bliver god nok også på sundhed, vil han måske være attraktiv i avl længere frem.
I fredags blev hvalpene fra sidste kuld 12 uger og derfor gik turen ned til dyrlægen for a give revaccination samt Rabies vaccine. Vi begynder stille og roligt at tælle ned til de 3 piger (Vinga, Tindra og Hilma) endeligt kan rejse til deres nye ejere i Sverige.
Aske rejste da han var 9 uger gammel hjem til Lotte og Andreas i Greve. ½ uge senere rejste Valo til Finland for at bo sammen med min gamle hvalpekøber Manta og hendes 2 hunde Jagtgolden Armas og Tolleren Taisto. (Manta havde Noah fra mit Ultimate kuld).
Afslutning som producerende opdrætter nærmer sig, da jeg endnu har de 3 piger fra dette kuld herhjemme. Den 13 september pakker jeg campingvogn og bilen fyldt med hunde og så går turen ellers til Sverige. Når jeg har lavet overlevering på pigerne skal jeg holde en 2 ugers ferie med mine egne hunde, Vicky, Polaris og Moon. Masser af træning og afslapning bliver det til er planen og jeg glæder mig.
Alt mit kennel udstyr har også fundet nye ejere og det har givet en masse plads ude i garagen 🙂
Jeg er ved at være klar til næste kapitel i mit liv, dog stadig som aktiv hundeperson.