Farvel elskede Sessan

Dårligt nok var jeg færdig med at lave et indlæg, før jeg måtte lave det sværeste indlæg til dato.

I dag gik mit hjerte i tusind stykker. I dag måtte jeg sige farvel til min elskede hund. 12½ år fik jeg med Sessan, før hun og jeg måtte slippe hinanden.

Så mange ting er sket i løbet af de år. Vores rejse sammen har været alt andet end let til at begynde med.

4½ måned gammel blev Sessan voksen, da hun og jeg mistede vores Noah i en ulykke. I årene efter kæmpede vi begge med at finde ro og balance. Men Sessan var stærk og hun var altid det faste punkt, der holdt mig oppe, når tingene var sværest.

Hun blev stamtæven i mit opdræt og 17 Redborns, har hende som mor. Altid blev hun glad for at møde sine børn også selvom at der var gået en del år imellem at de så hinanden , var genkendelsen der altid.

For mig vil hun altid blive husket som verdens stædigste hund.  Klog og snu på alle måder. Herhjemme God, kærlig, men samtidig Matriarken der styrede de andre hunde. Hendes overbærenhed samt tålmodighed i forhold til at lære den yngste op i flokken.

Sessan elskede at arbejde, dog havde hun sin egen ide om hvordan tingene fungerede og da vores fundament træning aldrig blev gjort ordentligt fra start, gjorde hun som hun selv ville.

Hun elskede at apportere og selvom at hun gerne apporterede det hele, var hun dog gladest for kaniner.
Da hun havde Ultimate kuldet , havde jeg lagt 1 and til optøning ude på en hylde ved terrassen. På et tidspunkt kigger jeg ud og ser Daisy og Tristan ligge på græsplænen i respektfuld afstand af deres mor, der havde spist vildtet, kun efterladende fjer.. Hvalpene skulle jo have det bedste ..

Eneste gang hun prøver at være med på en jagt, sætter hun sig vedsiden af skytten, kigger op på ham imens hun utålmodigt venter på at han får skudt en fasan til hende.

De senere år blev hun den gamle i flokken, hendes hørelse og syn blev langsomt dårligere og gigten plagede hende lidt. Men hun var livsglad også selvom at hun fik en mindre blodprop, inden hun fyldte 11 og en slem mave infektion året efter.
For 3 måneder siden fik hun revet korsbåndet over og skulle igennem en operation. Men hun var ikke færdig med livet der og kom igennem der også.
Men nu kunne kroppen ikke mere. Store smerter og anstrengt vejrtrækning, fortalte os at nu var hun ved vejs ende. Det sidste døgn blev brugt på kraftigt medicin, der gav hende og os alle muligheden for at sige ordentligt farvel uden at hun var i et smerte helvede.

Tak til Anne-Louise for at du hjalp mig med at vælge lige netop frøken rød fra Noah og Cajo kuldet. Som den sidste i kuldet er hun nu rejst videre.

Farvel min elskede Gammelnok, jeg ved du er et godt sted nu, sammen med Chico, Din far Noah og Gustav.