Tillykke med de 12 år Sessan

22. marts 2021 Slået fra Af Anina

Den 09 marts rundede vores skønne gammelnok Sessan endnu et år. Dog ikke uden drama i ugen op til, da hun havde tynd mave og opkast, så slemt at hun gik fra foderet og til sidst havde blod i afføringen. Afsted til dyrehospitalet, hvor hun blev tjekket igennem og slutteligt fik antibiotika samt kvalmestillende . det hjalp heldigvis og et par dage senere, kunne jeg fejre hende med en alene strandtur.

Sessan på strandtur d 9 marts.

Dynamic Marvel hvalpene fyldte 3 år d 21 februar 🙂
Stort tillykke til alle 8 !

Mange ting er anderledes og 2020 har været en udfordring på mange måder. Det samme har denne første del at 2021. Specielt når det gælder træning og at kunne mødes til aktiviteter.

Vicky/Twist hvalpene har rundet de 7 måneder og det har først nu været muligt at få 4 ud af 5 ind på gode faste træningshold. Langsomt som restriktionerne bliver løsnet op for, så bliver det lettere. Heldigvis går vi foråret i møde og udendørs aktiviteter bliver lettere.
De første par måneder har vi været 5 der har mødtes og trænet spor. For mig er det helt underligt at komme igang med dette igen efter en pause på næsten 13 år… Det var Noah jeg trænede det med for år tilbage og i mellemværende år har jeg ikke trænet spor mere end allerhøjst 3 gange..

Det er skønt at være kommet i gang igen. Vicky prøver for første gang i en alder af 6½ år at gå spor og hun er super dygtig.
Polaris bliver også sportrænet, men af Lotte, som jeg håber også vil være fører for hende, når der bliver nogle prøver at gå til.

Vicky der stolt bærer afsted med en elgklov.