Kennel

Sessan og Vicky

Kennel Redborn har et lille stueopdræt, beliggende Ringsted kommune i udkanten af den lille landsby Høm, ikke mere end en halvtimes kørsel fra København/Danmark.

Vores hunde bor sammen med os, ligger i sofaen og sover i sengene, med andre ord er en del af familien. Jeg forventer at en hvalp fra mig får de samme vilkår i deres familier, når de flytter hjemmefra.
Jeg sælger ikke til kenneler.

Hos mig vil tæver tidligst indgå i mit opdræt når de er 2½ år gamle. Jeg synes de skal have tiden til at modne. I nogle situationer vælger jeg at vente endnu længere, da nogle tæver kan være senere modne både fysisk og psykisk.
Dette skal være på plads før der kommer hvalpe.

Med en ung hund er det ikke altid let at se hvordan den udvikler sig på det mentale niveau, da de ofte har brug for en vis alder og modenhed, før du ser det færdige resultat.

Jeg vil have hele pakken – Sundhed – Mentalitet – Arbejds egenskaber og Eksteriør. Alle dele er lige vigtige. Derfor tager det tid at finde den helt rigtige kombination.
Jeg laver derfor heller ikke mange kuld og har gennemsnitligt et kuld hver andet år.

For mig er målet at opdrætte smukke arbejds hunde som også kan gøre det godt i en udstillings ring. Hunde der som bonus er skønne familiehunde og fungere godt med andre dyr.

Der er ingen garanti for at jeg kan opnå dette, men jeg bliver en masse tid på at indsamle så meget viden som muligt om linjer rundt omkring i verden til senere brug.
Jeg følger med i de mange kombinationer rundt omkring i verden og følger med når de vokser op, både på det positive og negative.

Jeg er meget fokuseret på genetik og linjer og jeg laver en masse skrivebords arbejde, for at finde selv den mindste lille detalje.

Der er ikke nogen perfekt hund og jeg vil aldrig være i stand til at lave den perfekte hund. Men målet er at forsøge at komme så tæt på som det nu er muligt.

Tristan og Sessan

En god mentalitet betyder alt. De hunde jeg bruger i avl skal også repræsentere Tolleren på den bedste måde.
En mentalitet af en ukompliceret hund som har en positiv attitude mod alle levende dyr er et must. Vores hunde er socialiseret med mange forskellige dyr som det nu er muligt.

Tolleren er en jagthund og derfor er der meget vigtigt for mig at min kennel fokusere på at opdrætte den bedste jagt/arbejds Toller. Min erfaring omkring Toller er at der indenfor racen findes mange prima jagt/arbejds hunde.
De er meget intelligente, med store jagt relaterede instinkter, stædighed og udholdenhed, hvilket gør dem til en hundeførers bedste og trofaste ven.

For mig er den største styrke hos en Toller som brugshund racens intelligens. Gang på gang har jeg oplevet erfarne retriever folk, blive fascineret over hvor hurtige, kloge og lærenemme de er.

Jeg tror at det største problem for Toller ejere er at jo smartere deres Toller er, jo mere selvstændige har de det med at blive.
Det giver en en ekstra udfordring i den anden ende, men for os der elsker racen er det en udfordring vi elsker at tage.
Det er aldrig kedeligt med en Toller.

For at få en god stærk arbejdshund er der vigtigt at hunden er korrekt bygget og har gode knogler. I en jagt situation skal hunden være i stand til at bevæge sig med lette kraftfulde bevægelser over mose områder uden problemer.

Derudover skal den være udholdende både fysisk og psykisk og derfor er der vigtigt at hunden har de gode racetypiske træk, der karakterisere en Toller!
Derfor arbejder jeg ikke henimod at opdrætte kraftige hunde eller meget lette hunde, men derimod en medium type.
Dette gør også at mine hunde brugt i mit opdræt, må have mindst “Excellent” and “CK” (Champion Kvalitet) flere gange med gode kritikker fra respekterede racekyndige dommere.


Sessan vinder Veteran Class på Crufts i 2016 i konkurrence mod 13 andre tilmeldte veteran tæver, under den Engelske racespecialist Mrs. Brenda Smith.