Opdræt

Hvergang jeg opdrætter et kuld hvalpe ligger der en masse arbejde bag. Planlægning, parring, fødsel samt de 9 uger efterfølgende.
Specielt de 9 uger hvalpene er hos os, før de rejser ud i verdenen er der ikke meget tid til afslapning (faktisk slet ingen – hehe ).

Det er hårdt arbejde, men det er det hele værd, når man får tilbagemeldinger fra sine hvalpekøbere om hvor dejlig deres Redborn hvalp/hund er og alle de ting de laver sammen.
Talenterne hos mine Redborn´s spænder vidt og jeg kan bryste mig af at have en DKK Danmarksmester i Rally Lydighed, en vinder af den Tyske RGP prøve (sværeste jagtprøve for retrievere over 2 dage, hvor praktisk jagt også indgår). En klubmester i DCH og selvfølgeligt en Multi Champion i flokken, samt mange mange flere super flotte resultater, som kun er muligt pga super dygtige og engagerede hvalpekøbere.

Hvalpekuld

Det bliver tungt vægtet, at kuldets Mor er jagt trænet samt afprøvet på jagtprøver og gerne have deltaget på praktisk jagt også.
Hanen behøver ikke at være jagthund, men skal være ude af gode arbejdslinjer og have bevist, at han kan arbejde.
Begge skal som minimum have fået Excellent med CK under racekyndige dommere.
Jeg bestræber mig på at lave outcross kombinationer, det vil sige at indavlsgraden holdes så lavt som muligt.
Mine hunde som jeg lader indgå i avl er gennemtestede på sundhed. + har alle de race relaterede DNA tests.
Jeg har indtilvidere været så heldig at mine avlshunde er DNA clear/normal på alle de tests vi har til rådighed. Det giver mig en frihed til at kunne bruge hanner der ikke er DNA testet, uden at der er risiko for at nogle af mine hvalpe kan udvikler sygdommen.
Derfor vil det kun være aktuelt at dna teste, hvis en Redborn skal indgå i avel senere hen.

Socialisering

Socialisering af hvalpe er af største vigtighed, da det hjælper med at forme og give hvalpen de vitale ressourcer med i deres rygsæk, når de forlader hjemmet.

Hvalpe fra mig er derfor heller ikke klar til at rejse hjemmefra, før de er mindst 9 uger, da jeg vil have tid til at give dem den ekstra prægning/socialisering som jeg anser for meget vigtig.

I de første uger vil de være i mit soveværelse sammen med deres mor. Når de bliver ældre, kommer de ud i resten af huset. Vi har en stor hvalpegård inde i stuen, så de bliver vænnet til lyde og aktiviteter i dagligdagen, med en hundeflok og 2 katte, samt fjernsyn og støvsugning.

Hvalpekøber besøg efter hvalpene er fyldt 5 uger

Senere kommer de også med i bryggerset samt køkkenet og vænner sig til andre af hverdagens lyde som vaskemaskine, tørretumbler, køkkenmaskiner.

De har også adgang til en stor lukket have, hvor de får masser af plads til at udfolde sig. Hvalpene møder børn og andre dyr og hunderacer.
De vil også komme udenfor hjemmet på ture, men først når de har været til dyrlægen til deres første sundhedskontrol samt vaccination når de er 7½ uge gamle.

Jeg anser det for vigtigt, at de får nogle ekstra oplevelser hjemme, vi sætter forskellige aktivitetsudstyr op, som de kan balancere på, gå igennem osv.

Socialisering

Marco
Første møde med Fasan

Når hvalpene er et par uger gamle, vil de blive præsenteret for vildt af forskellig art. De vil blive præsenteret for både fjer og pelsvildt. Dette vil ske flere gange i løbet af den tid de er hjemme hos os.

First Kuldet har sjov med Due

Når hvalpene har været til dyrlægetjek, så begynder 1½ uge med masser af ud af huset oplevelser. De kommer blandt andet ud og kører i bil hver anden dag for at de kan vænne sig til dette. Hvalpene får flere socialiserings ture som bytur, skovtur, strandtur.
Måske en tur til Hundeleg på Dyreoasen ved Veksø også.
Alt er selvfølgelig afhængigt af vejret.

Køge gågade tur er en klassiker, hvor skønne nye hvalpekøbere samt gamle hvalpekøbere altid stiller op, eksempelvis har Tinna der har Dixie fra First kuldet altid stillet op til en gåtur og det ville være helt forkert hvis hun ikke var med.
 

Vi tager en tur på Rideskole for at møde hestene og andre dyr.
Vil takke min kære ven Anette og hendes heste på Ditlevhøj Rideskole, for at vi altid er velkomne til at komme forbi.

Krop og velvære

Når de er mellem 6-7 uger får jeg besøg af Niels Poulsen (Magic Touch), som gennemgår alle hvalpene og sørger for at de bliver rettet ind og evt får løsnet op i muskler og led.

Noget der ikke er unormalt at en hvalp har brug for dette specielt ovenpå fødslen hvor de kan have fået tryk på vej ud.

Stor tak til Niels for at han har tid til at komme forbi.

Når de er 7½-8 uge vil de gennemgå en hvalpe strukturanalyse.

Her bliver hvalpene gennemgået grundigt, målt og sammenlignet med Race-standarden.

Dette er et fantastisk godt redskab for mig som opdrætter, for at få et billede af, hvad min tæve giver og hvad jeg skal være opmærksom på videre frem i mit opdræt.

Jeg er meget taknemmelig for at jeg har en så god ven samt dygtig opdrætter kollega Bitta Wohliche, der gider og bruge tid på at lave struktur analyser på mine kuld.

Med alle de ting jeg får lavet med hvalpene er de forhåbentlig klar til den store nye verden, når de forlader hjemmet!

Hvalpekøbere

Kuld træf med Dynamic Marvel Kuldet sommeren 2018

Jeg forventer at hvalpe fra mig kommer ud til et aktivt hjem man vil lave en eller flere former for hundesports og gerne med interesse for at stille på prøver.
Du skal have lyst til at engagere dig og deltage på Kuld/kennel træf, når du selvfølgeligt har mulighed for det.
Jeg arrangere kuld træf og træninger og hyggeligt samvær ca hver 2 måned.

For mig er det meget vigtigt at kunne følge mine hvalpe tæt når det er
muligt.
Derfor sælger jeg helst ikke til udlandet, hvis det ikke er personer jeg kender godt i forvejen.

Når de er 1½-2½ år ser jeg gerne at man Hofte og Albue røngtenfotografere sin Redborn.

Vil du gerne være en del af vores Redborn familie og virker alt det jeg har beskrevet på de andre sider Om mig, Kennel , Opdræt  som det helt rigtige.
Skriv en mail til mig

Anina