Året der gik 2018

2. januar 2019 0 Af Anina

Hvilket begivenhedsrigt år dette har været. Foråret bød på første Redborn kuld i 3½ år, denne gang med min egen opdrættede Vicky som mor.

8 fine hvalpe kom til verdenen og Vicky viste sig at være en super mor. Hun var så glad for sine børn så det var ikke med stor glæde at hun lod hvalpekøberne komme på besøg. Hvis Vicky selv havde kunnet bestemme ville hun have beholdt alle hvalpene hjemme og så kunne alle hvalpekøbere bare smutte-…… Hun blev dog mildnet med tiden og idag er hun lykkelig når hun møder sine hvalpe der nu har rundet de 10 måneder og hvalpekøberne… ja dem er hun også meget glad for.

2018 blev året hvor Tristan blev pensioneret fra jagtprøver og pause fra udstillinger.
Tristan og jeg har længe haft problemer med at få det til at fungere på prøverne og jeg var et stort spørgsmålstegn, for jeg vidste jo han kunne. Han har ændret sig på en del områder de sidste 2 år og er blevet mere usikker. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad der var galt med ham. I efteråret blev det ekstra slemt, han var blevet mere lydsensitiv og var nogen gange ved at løbe ind i ting, som om han ikke kunne se ordentligt.
Det var anderledes end det tidligere har været.
Tristan er nærsynet, vi ved ikke helt hvor meget, men lange markeringer eller dirigeringer kan han ikke mere. Han har nok i flere år kompenseret sit dårligere syn med at bruge sin næse meget mere, samt hørelsen er blevet skærpet og på den måde har han kunnet skjule for os, at det var så skidt med hans syn.
Mange gange har jeg været på jagtprøver med ham hvor markeringerne som burde være det nemmeste er blevet det der er kikset for os. Han har ikke kunnet se markeringerne falde, men er gået efter lyden og derefter når han kom tættere på lugten.

Jeg har undersøgt og læst om nærsynethed hos hunde at det er 1 ud af 10 hunde der er nærsynede i forskellig grad, så det er ret almindeligt. Meget mere end man tror. Desværre kan man ikke give hunde læsebriller på, så Tristan må affinde sig med ikke at komme med hvergang jeg skal på udstilling eller prøver i fremtiden, for han bliver ked af det hvis han ikke selv skal på.

Lotte og Herbert

2018 blev året hvor det endelig lykkedes for mig at arrangere flere succesfulde Kuldtræf med det sidste kuld.

Jeg har også været så heldig at flere af mine “gamle hvalpekøbere” har haft lyst til og komme og give intro til forskellige ting man kan træne med sin hund.

Jeg glæder mig meget til 2019 hvor vi forhåbentlig kan få en masse gode timer sammen , med træning og masser af social hygge og snak.

2018 blev året hvor jeg begav mig i kast med noget jeg længe gerne har villet gøre. Jeg ansøgte om optagelse på uddannelsen til eksteriør Dommer og blev godkendt.
Det har gjort at jeg har investeret i en masse bøger og brugt mange timer på at læse om min race samt læren om anatomi. Til februar skal jeg på dommer elev kursus. Jeg er meget nervøs og spændt på at skulle deltage denne weekend, jeg fra andre har fået fortalt at det er virkeligt hårdt.
Bliver jeg godkendt til at fortsætte efter denne weekend, kan jeg fortsætte som dommerelev og det glæder jeg mig til at jeg forhåbentligt kan.

Udstillings året er også ovre og vi fik samlet et par titler samt flot resultater. Tristan blev østrigsk udstillings champion. ATCH. Hans 9 champion titel til samlingen.
Sessan på snart 10 år blev København Veteran Vinder 2018 og sluttede året af med at blive Polsk veteran vinder 2018 og blive Polsk Veteran Champion. samt samle 2 danske veteran certer og 1 klub veteran cert.
Skønt og opleve at den gamle pige kan endnu.
Vicky formåede endeligt at skubbe de uheldige oplevelser fra sig som hun fik da hun var 1 år i udstillingsringen og jeg begyndte at kunne udstille hende igen. 1 østrigsk cert og 2 polske certer blev det til samt CK i danmark under racekyndige dommere, så jeg er meget glad og tilfreds.
Nu venter jeg på at pigerne kommer i pels igen så de er klar til den kommende sæson.

Men mest stolt blev jeg dog da Molly fra Dynamic kuldet var en super stjerne og tog Best In Show hvalp på Tollerspecialen i sverige. Det er bare stort.

BIS hvalp 4-6 md Tollerspecialen 2018

Tak for 2018

/Anina