Forårs aktiviteter

21. april 2019 Slået fra Af Anina

Foråret har indtilvidere budt på en masse mange oplevelser. Vi er flere der mødes og træner op til prøver med jævne mellemrum og der sker store fremskridt der.

Den 7 April var vi inviteret over til Sverige hvor Åsa og Sverker inviterede Marvel kuldet, til at prøve sig på Tolling Jagt prøve. Der var 3 der havde mulighed for at deltage. Alle gennemgik momenterne til en prøve og undervejs og bagefter kom Sverker med rådgivning til hvordan de skulle fortsætte deres træning. Det var en fantastisk dag hvor Luis, Windy og Molly samt deres ejere havde haft mulighed for at deltage.

Fantastisk vejr ved Ilstorp, hvor vi efterfølgende fik en god lunch.
Luis
Molly
Windy

Super spændende dag, hvor alle 3 viste virkeligt fine evner.

Mange tak for en dejlig dag til jer alle sammen. Specielt en stor tak til Åsa og Sverker.

D 19 April tog jeg turen til Sverige med Vicky, for at deltage på årets første Tolling Jagt Prøve ved Kungsbacka syd for Göteborg.

Af forskellige årsager blev det igen et 0… Utroligt ærgeligt, når nu jeg ved at hun kan det hele.. På et tidspunkt kommer hun meget hurtigt løbende tilbage til mig fra et søg, med ørene trukket bagover tæt ind til hovedet og halen mellem benene.
Efter det var det svært at få hende ud igen. Kan kun gisne om at hun måske har mødt en hugorm derude og er blevet forskrækket, men heldigvis ikke bidt.

Bagefter gik turen til Färgelanda nord for Uddevalle, for at besøge Zita (Redborn Special Power) og dele af hendes familie. Jeg takker mange gange for en skøn grill aften og fantastisk selskab med Lina, Sigrid, Jesper og Christer. Love you guys!

Overnattede hjemme hos Sigrid og Jesper og da jeg om morgenen mærker under Vickys mave opdager jeg at hun har fået hævede brystvorter og at hun har fået hænge yver…. Falsk drægtighed er gået igang 🙁
Så måske en del af grunden for at hun var så sær på prøven..
Min prøvesæson er hermed slut før den overhovedet er begyndt og jeg må se i øjnene at de prøver jeg har tilmeldt de næste par uger, kan jeg ligeså godt opgive at deltage på :(. De første prøver har jeg allerede frameldt mig igen, for jeg behøver ikke at samle på flere Nuller….
Sigrid og jeg havde snakket om at tage ud og træne om formiddagen, men med Zita med skadet forklo og vicky som falsk drægtig.
Så var der mere lurt at jeg om morgenen istedet for kørte mod Skärhamn, der ligger på øen Tjörn nord for Göteborg.
Her mødte jeg Vickys kommende kæreste Boss (Riverfox Boss by Lefi) og hans ejer Martina. Desuden fik jeg mødt Boss far Lewis der også bor med Martina og deres unge Border Collie, som jeg ikke husker navnet på.

Jeg synes Boss og Vicky ser ud til at matche hinanden virkeligt godt og glæder mig meget, til at se hvad de producere når vi når dertil. For mere information : Kommende Hvalpekuld